En beretning fra vores søndagstur på Odense å.
Vi var 14 deltagere som mødtes på Ejby Møllevej i Odense, for at begive os op ad åen.
Allerede fra starten skulle turen vise sig at blive interessant. En gruppe uøvede spejdere startede før os, og der gik ikke lang tid før der blev en hektisk aktivitet. En kano med to pigespejdere var revet med strømmen og sad nu ude midt i åen, lige der hvor den stille del hvor vi sejler ud, mødes med den fossende del som har et fald på flere meter.
Et forsøg på at få en sammensat rem over til dem mislykkedes, som følge af at strømmen var stærk og remmen ikke var lang nok. Nogle lokale beboere kom med et tovværk som blev kastet ud til pigerne og vi kunne drage videre på vores færd op ad åen.
Spejderne så vi ikke mere til, jeg formoder at pigernes lange ophold i det kolde vand har resulteret i at turen blev afbrudt.
Vi fik som sædvanlig en smuk tur op ad Odense å. Denne gang fik vi det man kan kalde en sundere tur. I hvert tilfælde fik vi en masse god motion, strømmen var stærkere end hvad vi har oplevet tidligere og vi måtte bruge mindst en time mere end vi har gjort før, før vi kunne gå i land.
Undervejs var der i smalle passager situationer hvor man skulle arbejde meget hårdt for overhovedet at komme frem. I svingene var strømmen meget uforudsigelig. Der kunne dannes hvirvler og der måtte arbejdes hårdt for at styre sig ud ad problemerne.
En enkelt gang var der en kano som var så tæt på at vælte, at der kom vand ind i båden. Kun god erfaring, hurtighed og held var medvirkende til at tre mennesker ikke var havnet i vandet, hvor strømmen var stærk og åen helt sikkert var for dyb til at man kunne bunde.
Efter utallige opfordringer gik vi i land før planlagt, fordi der var mange som var ved at løbe tør for energi. Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning som blev ført ud i livet. På vej tilbage fra restauranten gik vi langs åen og kunne se at der flere steder ville have været umuligt at komme forbi, på grund af lavthængende grene og stærkere strøm end det vi havde været udsat for tidligere på turen.
Da vi kom til restauranten var der ingen plads indenfor, men masser af plads udenfor. Vi stillede borde og bænke sammen, fik tæpper udleveret og hurtigt derefter velskænket fadøl. I løbet af forholdsvis kort tid var der tre store pander med æggekage og stegt flæsk på bordet og der blev der ved med at komme nye forsyninger, til det var umuligt for os at få en bid mere.
Da vi var ved at være færdige med maden kom der et hornorkester fra Skanderborg og spillede for os. Så vi fik både øl, æggekage og hornmusik i smukke omgivelser i skoven, så hvem kan ønske sig mere.
Hjemturen var en også fornøjelse, vi fik dog ikke så meget motion, det var stort set nok at styre og gik turen hurtigere. Udturen var ca. 3 timers hårdt arbejde, medens hjemturen var ca. 1 time og et kvarters afslapning.